YOGA
Yoga er en holistisk filosofi og livsstil som arbejder energetisk med din indre balance og skabe harmoniske børn.
Ved at dyrke yoga fra barnealderen lærer barnet at finde hvile i sig selv, og lige præcis den de er.
Yoga skaber bevidsthed om dig selv, som gør dig i stand til at hvile i dig selv, finde svar på livets spørgsmål i dig selv, og finde ro i dig selv.
Når du hviler i dig selv, kan du sige fra, stå op for dig selv, trække dig fra konflikter, se andre ligeværdigt og kærligt, du ved du har ret til at være her, du nyder dig selv og livet, du ved at du er værdig, du elsker dig selv og andre, du kan nemt udtrykke dig, du mærker og følger din intuition, du øger din bevidsthed.
Rammerne
Når vi sætter rammer for børne/helteyoga, skaber vi et trygt rum hvor der er plads til at tale og lytte. Der er respekt for hinanden, respekt for at vi er samlet om yogaen, og respekt for de redskaber og instrumenter vi anvender. Vi er et, børnene og jeg. Det betyder at vi anvender ”vi” i ros, og er der urolighed vender vi tilbage til at huske respekten som omdrejningspunkt for yogatimen. Det er essentielt for at børnene ikke får skabt et konkurrenceparameter i forhold til hinanden.
Vi skal bevare det trygge rum.
Vi sidder i rundkreds, derfor er holdende med max 12 yogibørn, så vi opretholder holder et trygt og nærværende rum. Ved siden af mig er en tom plads, det er fredsmåtten. Fredsmåtten er der hvor et barn kan trække sig hen, hvis der er en yogaleg de ikke vil lave. Børnene er naturligt gode til at give plads til den som har mest brug for det på fredsmåtten.
Hvem er jeg runde
Vi lærer at forholde os til os selv, og mærke efter hvad vi vil. Jeg spørger, og børnene svarer. Her er det vigtigt at børnene også lærer at sige fra ved at melde pas. Det betyder de lærer at sætte grænser for sig selv og andre, hvilket er en rigtig smuk egenskab de kan tage med sig resten af livet.
Yogalege/opvarmning
En yogatime kan variere indholdsmæssigt, men vi kommer omkring øvelser som styrker balance- og muskelkoordinationssansen, som giver styrke, udholdenhed og øget koncentrationsevne og fysisk velvære. Vi finder på yogaeventyrer med søde løver, hvislende slanger, hoppende frøer, ildspydende drager, smukke blomster, og farverige sommerfugle. Det kan også være bamseyoga. Vi gør tingene til en leg og går med flowet for børnenes energi den enkelte dag.
Åndedrætsøvelser
Vi arbejder med åndedrætsøvelser, og lærer hvordan vi kan kvikke os selv op, eller finde en dyb ro og balance. Det kan være vi arbejder med mod og bruger humlebiens vejrtrækning for ikke længere at være bange. For de helt små leger vi med åndedrættet så vi opdager at vi kan trække vejret med næsen.
Massage
Mange børn har brug for at være taktile for at kunne udvikling sin indlæringsevne. Det starter allerede når barnet er baby og føler og smager sig frem. Det kan være børnene giver hinanden pensel- eller pizzamassage, det kan også være et massagetog. Ved at massere hinanden lærer børn at udvikle empati.
Afslapning/fordybelse
Her ligger vi og slapper af til musik. Vi er som oftest kommet ned i gear efter en massage, ellers ryster vi lige den sidste energi ud af kroppen. Vi bruger vindklokker, trommer og andre akustiske instrumenter til at underbygge en fortryllende drømmerejse. Der sker noget magisk med børn når de hører akustisk musik, det har en beroligende effekt. Det kan også være at vi laver en fordybelsesøvelse med at sortere magiske bønner og lave mønstre med de magiske bønner mens vi lytter til musik.
Meditation
Vi laver aktive meditationer, hvor vi chanter og gør fagter og klapper. Chanting er at sige et mantra højt flere gange, det kan være vi siger højt ”jeg kan, jeg vil, jeg gør det” sammen med armfagter. Mantraerne er sammensat for at give den helt rigtige vibration i mundhulen, som skaber balance i hele kroppen. Det virker beroligende og afslappende. Der er ikke noget religiøst heri, mantraene er et redskab til at børnene lærer at finde sin egen indre ro.
Namasté