Sanseintegrationssystemet udgør den information som sendes gennem de sensoriske nervebaner til hjernen. Informationerne modtages i cerebellum, som finfordeler informationerne ud til andre områder i hjernen. Herfra omdannes inputs til nye informationer som fortæller musklerne i kroppen hvad de skal gøre. Hjernen kan trænes på nøjagtig samme måde som du kan træne og vedligeholde kroppens muskler.
Når du stimulerer sanseintegrationssystemet, så træner du hjernens evne til at bearbejde og videregive informationer fra dine sanser, det er de fem primære sanser, følesansen, lugtesansen, smagssansen, synssansen, høresansen, og de to skjulte sanser, som er balancesansen og muskelledsansen.
Balancesansen, kendes også som vestibulærsansen, den finder du i mellemøret, den består af en væske og tre buegange. Der er tre måder som vestibulærsansen bliver stimuleret under yoga, det er når du bevæger hovedet fra højre mod venstre, du lægger hovedet mod den ene skulder og drejer hovedet over mod den anden skulder, og når du kigger op og ned.
Muskelledsansen, kendes også som den proprioceptive sans, gør at du kan fornemme din krop, positionere dine led og muskler, når du skal bruge dem til at udføre en handling.
Når du dyrker børneyoga, helteyoga, tweensyoga eller teensyoga, så stimulerer du vestibulærsansen og muskelledsansen og derved træner du hele sanseintegrationssystemet. Barnet træner samordningen og integrationen mellem de skjulte sanser og de primære sanser fra babystadiet. Træningen sker når de vender hovedet og kigger efter en lyd, eller når de tager fat om et stykke legetøj og fører det op til munden for at undersøge det med smagssansen. Det er når et barn rører noget der varmt, og trækker hånden til sig eller når smager noget de ikke kan lide og spytter det ud igen. Det er alt sammen træning af sanseintegrationssystemet Jo ældre barnet bliver, jo mere kompleks bliver hele sanseintegrationssystemet, jo mere omsættes komplekse indtryk lærer hjernen at omsætte til handlinger som kroppen foretager.
Sanseintegrationsforstyrrelser
Forstyrrelser i sanseintegrationssystemet sker fordi omdannelsen af input fra sanser til hjernen og videre derfra til musklerne ikke er trænet eller umodent. Der er koks i kommunikationslinjen. Forestil dig at dine sanser fortæller dig at du har et behov for at din krop gør noget, men at kroppen ikke reagerer sådan som du gerne vil have den til at fungere. Det giver rigtig mange frustrationer, og kommer til udtryk med vrede, slå, sparke, græde eller skrige. Antallet af børn med sanseintegrationsforstyrrelser i børnehavealderen er stigende, og kan tilskrives en langt mere inaktiv livsstil, hvor leg på tablets har vundet indpas i den moderne vestlige livsstil.
Når børn sidder stille, får de ikke stimuleret balancesansen, som har betydning for samordningen af informationer i hjernen. For at blive skolemoden, som er et udtryk jeg bruger for om børn der kan sidde stille på en stol og koncentrere sig om at modtage læring, er det en forudsætning at sanseintegrationssystemet fungerer.
Skolemoden
Nøjagtig lige som Maslows behovspyramide, er der nogle fundamentale processer som skal opfyldes for at børn kan være skolemodne. Det som skal være på plads først for at du kan være klar til skolen, er sanseintegrationssystemet, hjernen skal trænes til at lære, at modtage information, kunne omsætte den information til handling. Det næste er den sproglige udvikling og læring, som også er en fast del af alle børneyoga, helteyoga, tweensyoga og teenyoga timer.
Det øves gennem mantraer som chantes (Selvkærlige og vise yogaord på sanskrit eller dansk som synges eller udtales rytmisk), samt yogaøvelser og meditationsøvelser hvor du bruger din stemmes lydvibrationer til at berolige din krop.
Træning af sanseintegrationssystemet kan ske hele livet, men børn har som med alt andet lettere ved at lære ting end voksne. Hvis jeg skal sætte en streg for hvornår læring sker nemmere ved børn, så er det omkring 7-årsalderen. Derfor er børneyoga for de helt små og forskolen og i indskolingen en unik træningsmulighed for både krop og sind og nervesystem.
Sådan spotter du sanseintegrationsforstyrrelser
Sanseintegrationsforstyrrelser kan ses med det blotte øje, fordi utrænede samordninger mellem sanser, hjerne og handlinger, gør at spændingen på dine muskler er for lav. Der er tale om en lav muskeltonus. Det betyder at et barn sidder og falder sammen i underlivet, ryggen og nakken. For at kompensere for sammenfaldet i ryggen kan du opleve at barnet sidder uroligt, det kan være at barnet rykker frem og tilbage, trommer med fingrene, ryster med benene, sidder og rører ved ting eller forsøger at skabe kontakt til andre elever. Når der i stedet er en normal muskeltonus, så kan et barn sidde afslappet og balanceret og sidde stille.
Sanseintegrationsforstyrrelser kan misforstås som børn der har ADHD, er hyperaktive, udadreagerende, uopdragne, uinteresseret. Det kan desværre ofte føre til at barnet får skæld ud, og føler sig som en belastning.
Det er rigtig synd for de her kære børn, som jo ikke gør det med vilje.
Der er det vigtigt at du som forælder husker at sanseintegrationssystemet kan trænes, og her er børneyoga, helteyoga, tweensyoga og teensyoga en fantastisk platform.
I yogatimerne kommer du igennem en masse forskellige yogastillinger som træner balancesansen og muskelledsansen.
Balancesansen trænes i alle de positioner som hovedet kommer ud i yogaøvelserne.
Muskelledsansen trænes i yogastillingerne hvor du bruger de led i skuldre og hofter, du træner smidighed i ryggen. Jo mere du træner sanseintegrationssystemet, jo mere får hjernen kortlagt din krop og kan samordne kommunikationen mellem sanser og handlinger. Yogaøvelserne træner også kroppens fysiske styrke som giver den rette spænding på muskeltonus, så børn kan sidde stille på stolen, og ikke skal bruge ressourcer på at kompensere for den manglende evne til at sidde stille.
