Yoga er en holistisk livsstil som udvikler din evne til at finde din indre ro, mod og balance, samt din fysiske styrke, udholdenhed og smidighed.
Jeg lærer børn og unge yoga, så de lærer at hvile i sig selv med den de er, både fysisk og mentalt.
Jeg kredser mine timer om nærvær, samvær og selvværd:
Det er vigtigt for mig at yogierne lærer om at være tilstede i nuet med de mennesker der er omkring dem, og at de ved at de er værdige, og har tillid til sig selv til at de tør udtrykke deres holdninger, og at de kan omfavne og håndtere deres følelser.
Når du er tilstede i dig selv, er du autentisk og så stråler dit indre lys som et fyrtårn der udstikker den rette kurs for dig, og tiltrækker de personer, og goder i dit liv, som er de rigtige for mig.
I yogaklubben for familier med børn og unge, gør jeg brug af mine kompetencer som healer, yogalærer, og cand.merc. Jeg har nemlig en række nørdede fag i Coaching, NLP/kommunikation, Forandringsledelse, Facilitering, Strategisk ledelse, Sociologi m.v. som alle kan overføres til værdifulde redskaber for dig, og vedligeholdelsen af din egen lille virksomhed inden i, samt hvordan I som familier finder balance som forskellige afdelinger i samme virksomhed. Som healer ved jeg en del om det energetiske arbejde, at være i et med universet, og hvordan du lærer at bruge din intuition, hvordan dine chakra kommer i balance.
Det er for mig naturligt at healing kommer i flere former, og at du kan lære at heale dig selv. Jeg fylder derfor også yogaklubben for familier med børn og unge med healingsenergien som du kan tage frem når du har brug for det.
Du kan købe alverdens redskaber, og materielle goder for at forsøge at gøre dig selv lykkelig, men det hjælper kun kortvarigt. Der er ingen quick fix eller smarte metoder, der er tilgengæld mulighed for at arbejde med dig selv og tænde dit indre lys. Som jeg ser på det, så har mange navigeret efter et reservehjerte fordi de har travlt med at opnå og indfri en masse forventninger fra samfundet og omgivelserne, de har glemt at være tro mod sig selv. Når du slår dit eget hjerterum fra, herinde hvor sjælen bor, så vil du knokle dig selv slidt på kort tid fordi kærligheden i dig aldrig bliver indfriet. Men når du tilgengæld begynder at arbejde med dig selv, så afkoder du låsen ind til dit indre lys, som stille og roligt vil lyse op. Når dit hjerte lyser, så virker som en magnet på alt det gode i livet for dig, det er her magien sker, det er her balancen og roen lever i harmoniske børn og unge og voksne.
Hvad indeholder Yogaklubben for Familier med børn og unge
Hver måned uploades nye onlineyogatimer:
1 Familieyogatime
1 Helteyogatime
1 Tweensyogatime
1 Teensyogatime
Der ligger fast og udbygges med flere:
Meditationer
Drømmerejser/Kropscanninger
Åndedrætsøvelser
Bekræftende og selvkærlige mantraer
Yoga til håndtering af følelser
Yogaøvelser der er særlig gode til ADHD
Instruktionsvideoer
Online webinar/workshops
Særlige bonustilbud for dig som medlem:
Du får særlig tilbud på fysiske yogaretreats, summer camps, familieyogaweekender
Du får fast 10 % på alle køb i webshoppen
Kærlighed, Line